Øvelse: Ubehag ved skriftlig feedback
Denne opvarmningsøvelse har fokus på, hvordan skriftlig feedback kan opleves som grænseoverskridende for de studerende.
I denne øvelse tvinges de studerende ud i, en for mange, grænseoverskridende opgave, hvor vurderingen af deres produkter er meget synlig for alle i klassen.
De studerende skal skrive et tweet/kort definition af noget fagligt i et kollaborativt online dokument, som efterfølgende skal vurderes/rates skriftligt af de andre studerende. Se eksempel i figuren til højre
Sådan sætter du øvelsen op. Se video
- Gem din egen udgave af ovenstående Word Online skabelon i dit Onedrive, så du efterfølgende har mulighed for at dele dokumentet med dine studerende.
- Vælg hvad tweetet skal omhandle og noter det i dokumentet. Det skal være fagligt og gerne grænseoverskridende. Eksempler: Hvordan definerer du læring? Hvad er det vigtigste i arbejdet som socialrådgiver eller pædagog.?
- Indsæt navne på dine studerende i dokumentet både ud for navn og bedømmer, medmindre dine studerende selv gør det, når øvelsen igangsættes. Det anbefales dog at gøre det på forhånd, så de studerende ved hvor i dokumentet, de skal skrive, når øvelsen påbegyndes.
- Gener et link til dokumentet, som du kan dele det med dine studerende. Husk at give dem adgang til at redigere i dokumentet.
Ramme på dagen
- Tidsramme: 15 minutter
- Del linket til dokumentet med dine studerende, så de kan udfylde det. Gerne via Itslearning eller Intrapol
- Studerende bruger 5 minutter på enkeltvis at lave et tweet om noget fagligt, som du på forhånd har bestemt.
- Studerende bedømmer én medstuderendes tweet (fordel hvis bedømmeren er valgt på forhånd)
- Studerende læser samtlige tweets igennem og sætter X ved det tweet, de bedst kan lide.
- Opsamling: Plenum med evt. drøftelse af følgende:
- Hvordan føltes at skulle definere noget fagligt og efterfølgende blive bedømt?
- Hvad betød det, at hele klassen skulle forholde sig til dit tweet?
- Hvad betød det, at det foregik skriftligt og ikke mundtligt?
- Hvad har I fået ud af øvelsen?
- Hvad skal I være opmærksomme på, når vi giver skriftlig feedback?